fbpx
OVERNATNING

Book en overnatning


På Samsted har du mulighed for at overnatte i vores ferielejlighed eller et af vores dobbeltværelser. Du kan også læse om vores forskellige pakker, for turister og erhverv.

SPISESTED

Besøg vores spisested


I spisestedet serverer vi morgenmad mv for overnattende gæster,  frokost mv. for gæster i mødelokalet, samspisning, søndagsbrunch, bræt & burger, private arrangementer som fødselsdage, konfirmationer osv. Indtil videre har vi ingen faste åbningstider, men du er altid velkommen til at kigge ind og høre om aktuelle tilbud mv. Vi har næsten altid kaffe på kanden og kolde drikke.

MØDELOKALE

Hold dit næste møde her


Vores møde- og kursuslokale er velegnet til mindre grupper op til omkring 30 personer. I en ren foredragsopstilling, uden borde, er der plads til flere personer. Vi har forskellige mødepakker med forplejning, som du kan booke, eller tage afsæt i, for at finde dét, der matcher dine behov.

AKTIVITETER

Fotokonkurence for børn og unge


Invitation til fotokonkurence for børn og unge
Samsted inviterer børn og unge under 20 år til at deltage i en fotokonkurrence med “Natur på Røjlehalvøen” som overskrift.
Du kan deltage i tre kategorier:
1) Mit yndlingspot
2) Børn, unge, livsglæde og natur
3) Hverdagsliv i naturen
Billederne skal tages fra nu og frem til den 16. maj 2021, og de skal tages i det område Røjlehalvøens Lokaludvalg omfavner, dvs. Røjlehalvøen minus Strib. Vi håber, at du har lyst til at deltage!
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗱𝘂 𝗴ø𝗿𝗲?
✅ Send en mail til samsted@samsted.dk med dine billeder taget i perioden 30. marts 2021 til 16. maj 2021 vedhæftet (max 2 billeder pr. kategori).
✅ Angiv hvilken af de 3 kategorier du ønsker, at de enkelte billeder indgår i.
✅ Angiv også hvor på Røjlehalvøen billederne er taget.
✅ Og skriv dit navn og dine kontaktoplysninger i mailen.
Hvad sker der så?
Vi laver en fotoudstilling på Samsted fra Pinsen og frem, hvor alle har mulighed for at se billederne.
Hvordan findes vinderne, og hvad kan man vinde? 
Vinderne findes ved at alle, der ser udstillingen får mulighed for at afgive en stemme på bedste billede i hver kategori. Der vil være en mindre præmie til vinderbilledet indenfor hver kategori.
𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗳𝗲𝗷𝗿𝗲𝗿 𝘃𝗶 𝗯𝗶𝗹𝗹𝗲𝗱𝗲𝗿𝗻𝗲 𝗼𝗴 𝘃𝗶𝗻𝗱𝗲𝗿𝗻𝗲?
I slutningen af maj eller i juni inviterer Samsted alle fotografer til at fejre alt det skønne ved Røjlehalvøen, som er indfanget på billederne. Ved samme lejlighed offentliggøres vinderne, og vi serverer en gratis burgermenu for alle børn og unge, der har deltaget i konkurrencen.
Billederne indgår efterfølgende i en udstilling på Samsted.
Vi tænker, at primært børn og unge fra Røjlehalvøen vil deltage, men børn og unge fra andre dele af kommunen er naturligvis også velkomne til at deltage.
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿𝘀 𝗼𝗺 𝗸𝗼𝗻𝗸𝘂𝗿𝗿𝗲𝗻𝗰𝗲𝗻?
Samsted takker Middelfart Kommune for at støtte tiltaget med midler fra puljen “skab corona-sikkert ungeliv”.
Samsteds fotokonkurence knytter også an til det arbejde, der pt. pågår i regi af Røjlehalvøens lokaludvalg, hvor der bl.a. arbejdes på at iværksætte initiativer, der kan samle/engagere børn og unge på Røjlehalvøen i forbindelse med arbejdet omkring Udviklingsplan 2021 for Røjlehalvøen.
Årsagen til, at vi har valgt natur som det overordnede tema for konkurrencen er, at netop natur var det, der scorede højst på listen over, hvad der er det bedste ved at bo på Røjlehalvøen, da halvøens beboere var samlet til kick-off på arbejdet med Udviklingsplan 2021 sidste forår. 
Med billederne fra konkurrencen håber vi derfor at kunne dokumentere dette. De indsendte billeder vil derfor også blive delt med det arbejde, der foregår i regi Udviklingsplan 2021/Lokaludvalget for Røjlehalvøen. Læs mere her: http://www.rojlehalvoen.dk/category/udviklingsplan2021/

OM SAMSTED

Samsted ligger på toppen af bakken midt på Røjlehalvøen - tæt på mark, skov og vand.  Samtidig er der kort afstand til motorvejen mod Kolding og Odense.

Samsted er et sted
- hvor overnattende kommer i forbindelse med arbejde eller fritid.
- hvor turisterne får en kop kaffe sammen med lokale beboere.
- hvor lokale beboere mødes til samspisning
- hvor livet inden for Samsteds rammer, vil udvikle sig i takt med det som opstår – meget gerne i fællesskab med dem,
   som skaber livet på Samsted; lokale, turister og erhvervsfolk.

Find vej

Korsbjergvej 40
Røjle
5500 Middelfart

Kontakt os

Tlf +45 6988 4970
Mail: samsted@samsted.dk
CVR: 31113288
Her kan du betale med: