Vores mindste dobbeltværelse ligger på stueplan og er placeret midt i bygningen. Derfor er der ikke noget vindue til det fri. Men dog et højt placeret vindue til fællesarealer uden for værelset. Dobbeltsengen er indbygget i alkove, og værelset er møbleret med lænestol, lille bord, skrivebordsstol, skrivebord og karlekammerskab. Der er elkeddel, kopper, kaffe- og tebreve, så der er mulighed for at brygge varme drikke. Værelset er bedst egnet til overnatning, frem for egentligt ophold. Værelset har eget brusebad og toilet.
Uden for værelset er der adgang til fællesarealer med sofagrupper, bøger, magasiner, spillebord mv. samt adgang til tv (via cromecast).